I familieafdelingen arbejder vi eklektisk, hvilket betyder, at vi ikke arbejder ud fra et bestemt teoretisk ståsted, men i stedet ud ud fra en bred vifte af teorier og metoder, som vi anvender til at tilrettelægge og sammensætte gruppebaserede og individuelle behandlingsforløb alt efter, hvad familiens behov er.
Metoder vi benytter os af
Samtaler med psykolog, familiebehandler og/eller socialrådgiver:
Terapeutiske forældrestøttende samtaler.
– Terapeutiske personlighedsstøttende samtaler.
– Terapeutiske børnesamtaler.
– Evaluering og målsamtaler med fx. brug af Signs of Safety. (En løsningsfokuseret måde, hvor bekymringer, ressourcer og nye mål tydeliggøres).
– Evalueringssamtaler i forhold til evalueringsperiodens arbejde og opstilling af nye mål. Der bruges mødelokale ved evalueringssamtalerne, ligesom der skrives referat, som gives til moderen/forældrene.
– Samtale vedr. økonomi, enkeltydelser, børneydelser, bolig, job mm.
– Samtale omkring anamneser. En beskrivelse af, hvordan familiens tidligere liv er forløbet.
Familieøvelser:
Familieøvelser er planlagte aktiviteter og øvelser med familierne i forhold til det daglige samvær mellem forældre og børn og indeholder hjælp, støtte og vejledning til forældrene til opbygning af en struktureret, forudsigelig og genkendelig hverdag for barnet, herunder formidling af viden om barnets behov og udvikling. Øvelserne tilrettelægges i forhold til handleplanen og ud fra den enkelte families mål og behov. Øvelserne kan fx foregå omkring barnet i forhold til badning, putning, spisning, dialog, øjenkontakt, pusling, hygiejne, ture, hentning og bringning til daginstitution samt indkøb, madlavning, rengøring, tøjvask, oprydning mm.
Ovenstående øvelser kan foregå på disse måder:
– Øvelsen er planlagt og behandleren observerer.
– Øvelsen er planlagt og behandleren er deltagende i aktiviteten
– Øvelsen er planlagt og behandleren guider og spejler og giver konkrete anvisninger til, hvordan dagligdags gøremål kan være.
Der evalueres undervejs og efter familieøvelserne. Forældrene sætter ord på, hvordan de oplevede øvelsen/aktiviteten, og behandleren giver sin feedback med henblik på, hvad der med fordel kan arbejdes videre med. Familiens samspil kan filmes i forskellige situationer, og der kan gives feedback ved brug af disse optagelser.
Gruppeaktiviteter:
Her har familierne mulighed for at være sammen i mere uformelle rammer og danne sociale relationer.
– Fællesspisning
– Fotobøger
– Fælles ture
– Fælles møder
– Fælles hygge (hver søndag kl. 14-15)
– Samvær omkring faste traditioner (jul, påske, pinse, fastelavn, osv.)
– Den teoretiske baggrund for arbejdet med mor-barn relationen, børns udvikling. Tilrettelægges med 4 gange/periode
– Krop og bevægelse
Fællesspisning:
Alle familier mødes en gang om ugen for at spise sammen, og de skiftes til at have ansvaret for spisningen sammen med personalet. Her har familierne mulighed for at øve sig i at planlægge/strukturere indkøb og madlavning til mange mennesker samtidig med, at barnet er i fokus. Ligeledes skabes bevidsthed om sund kost og fokus på måltidet som et socialt samlingspunkt i familien.
Fotobøger:
Forældrene laver en bog til barnet, om dets liv med billeder og historier. Formålet er, at familien i arbejdet med bogen, får mulighed for at skabe en historie/fortælling om barnets nuværende og fremtidige liv. Bogen kan indeholde:
– Livets træ
– Breve til barnet
– Historien om hvorfor de bor hos os
– Tegninger
– Hvad forældrene ser, at barnet gør og kan
– Tanker og drømme for barnet.
– Hvad forældrene glæder sig til
– Hvad forældrene er bekymret for.
Motorik/ krop og bevægelse:
Her arbejder forældrene med barnets motoriske udvikling, sammen med en behandler. Det sker via berøring, massage, leg, balancetræning osv.
Observationer:
I det daglige samvær, i aktiviteter og i øvelser vil der altid blive foretaget iagttagelser og observationer, som viser, hvordan familien interagerer med hinanden, hvor langt familien er i forhold til de nedskrevne mål, og hvad der skal arbejdes videre med. Disse observationer nedskrives og benyttes i det videre behandlingsforløb.
Forældrekompetenceundersøgelser:
Disse undersøgelser foretages, når forvaltningen ønsker at få et mere indgående kendskab til familien for at kunne træffe afgørelse om, hvordan barnets behov og udvikling bedst muligt kan sikres i fremtiden. Det overordnede formål med undersøgelserne er at afdække forældrenes udviklingspotentiale, ressourcer og vanskeligheder i forhold til at varetage deres barns specifikke behov, samt deres samspil med barnet. Undersøgelserne kan således være med til at afdække forældrenes personlighedsmæssige, følelsesmæssige, kognitive og relationelle kompetencer, ligesom de kan bidrage med en vurdering/undersøgelse af barnets udvikling, ressourcer og vanskeligheder på det kognitive, følelsesmæssige og relationelle niveau.
Undersøgelserne kan bestå af:
– Samtaler med forældrene om egen opvækst, aktuelle situation m.m.
– Samtaler med forældrene om barnets opvækst og deres syn på barnet.
– Observationer af samspil mellem forældre og børn (f.eks. ved brug af MIM).
– Evt. observationer af barnet i daginstitution m.m. Samtaler med andre professionelle om barnet.
– Evt. psykologisk testning af forældrene vha. f.eks. WAIS-IV, NEO-PI-R, Rorschach, PPT.
– Evt. psykologisk undersøgelse af barnet (jfr. nedenfor ”Børneundersøgelser”).
– Evt. pædagogiske observationer foretaget af familiebehandlere i hverdagen.
Børneundersøgelser:
I Familieafdelingen foretages de psykologiske børneundersøgelser oftest i forbindelse med forældrekompetenceundersøgelser. De kan dog også foretages, hvis der er nogle særlige forhold ved barnet, der bekymrer, hvor der er brug for en nærmere udredning for at vurdere, hvordan barnets udvikling og trivsel sikres bedst muligt fremadrettet. Undersøgelserne kan være med til at afdække barnets aktuelle kognitive, personlighedsmæssige og sociale ressourcer og vanskeligheder og eventuelle behov for støtte. Derudover bliver der i forbindelse med familiebehandlingen foretaget pædagogiske vurderinger af barnets udviklingsniveau og kompetencer.
Undersøgelserne/vurderingerne kan bestå af:
– Kompetencehjulet
– Psykologisk testning af børnene vha. f.eks. WPPSI-IV, WISC-IV, Bayley III, CAT, scenotest
– Legeobservationer
– Samtaler med forældrene (jfr. ovenfor) og andre professionelle omkring barnet
– Evt. observationer af barnet i relevante sammenhænge
Sundhedsplejerskebesøg:
Alle familier får besøg af sundhedsplejerske fra Glostrup kommune. Her måles og vejes barnet. Der tales kostvejledning, trivsel og sundhed generelt. Endvidere er der overlevering til sundhedsplejersken i den kommune, som mor og barn skal flytte videre til.
Fysioterapeutbesøg:
Hvis der er behov for undersøgelse af fysioterapeut, kan dette arrangeres.
