Tilrettelæggelsen af arbejdet i ambulante forløb vil tage udgangspunkt i forvaltningens handleplan og fokuspunkter i forhold til opgaven.
Det er tilbud om at arbejde i hjemmet med tilknytning, relation, samspil og udviklingsstøtte til forældre og børn med henblik på at udvikle forældrekompetencerne med barnets perspektiv i fokus. Formålet er at hjælpe familier frem til en løsning af de problemstillinger, der ligger til grund for henvisningen, samt afdække familiens ressourcer og udviklingsbehov, således at børnenes trivsel, udvikling og sundhed fremmes.
I forløbet vil der blive brugt metoder og tilbud, som er beskrevet i forhold til familiebehandlingen på Glostrup Observationshjem. Disse metoder evalueres løbende i processen og justeres efter behov.
Forløbene dokumenteres og der laves statusskrivelser i forhold til forvaltningens behov.