Traditioner


Traditioner på Glostrup Observationshjem

Vi gør meget ud af at holde en lang række traditioner for både børnene og deres forældre. Her kan du læse vores faste arrangementer.

Fastelavn
Børn og voksne klædes ud, og vi holder tøndeslagning i haven. Der er hængt tønder op til børnene og efterfølgende er der varm kakao og fastelavnsboller til alle.

Påske
Umiddelbart inden påskeugen inviteres forældre og søskende til påskehygge, hvor vi starter med kaffe, the, sodavand og kage. Herefter laver vi påskeklip og sår karse. Der er gemt påskeæg i haven, som vi er ude og finde, imens der bliver sunget påskesange.

Sommerfest
Forældre og søskende inviteres til sommerfest i vores dejlige have. Der bliver serveret sommerbuffet og grillmad. Der er forskellige aktiviteter, som f.eks. fiskedam, ansigtsmaling, dåsekast m.m. I løbet af eftermiddagen bliver serveret hjemlavede isvafler, kaffe, the og kage.

Efterårstur
En dejlig og frisk efterårstur til en af legepladserne i nærheden  sammen med forældre og søskende. Vi har kaffe, the, juice og kage med.

Julehygge
Omkring 1. december inviteres forældre og søskende til julehygge fra kl. 14.30–16. Vi laver juledekorationer sammen og får smagt på æbleskiver og julekager.

Julefest
En dag umiddelbart inden d. 24. december inviteres forældre og søskende til julefest med dejlig julemad, dans om juletræet, gaver og godter.